Træfældning i hele Midtjylland

Professionel træfældning 


Træer giver skygge på varme sommerdage og fugleliv. Men træer kan også give mos i græsplænen, og nedfaldsblade fra store træer kan koste mange arbejdstimer i efteråret og måske true det gode naboskab.

Nogle gange er den bedste løsning at fælde træet.

Nogle træer er lette at fælde, nogle er svære, og nogle er overraskende svære. Det er ikke altid let at se, hvad der er hvad. Men vores erfaring og uddannelse sikrer, at opgaven angribes med de forbehold og den forsigtighed, arbejdet med mange ton dødvægt afkræver.   

Træfældning kan kategoriseres i tre overordnede metoder:

Manuel fældning


Den enkle fældning, hvor træet problemfrit kan nedlægges i sin fulde længde. Træet fældes med motorsav fra jorden.

Indtrækning


Hvis træet hælder den forkerte vej i forhold til nedlægningspladsen, kan kiler eller spil bruges, så træet falder den rette vej. Det kaldes indtrækning. 

Sektionsfældning og topkapning


Hvis træet står i sårbare omgivelser eller tæt på bygninger, så der ikke er plads til at nedlægge det i fuld længde, anvendes sektionsfældning. Vi begynder i toppen og firer sekstioner ned med hjælp af nedfiringsgrej. Vi råder over specialgrej til alle tænkelige opgaver. Sektionsfældning kendes også som topkapning. Topkapning som metode til at begrænse et træs vækst kan ikke anbefales; det svækker træet og øger risikoen for rådangreb og nedfaldne grene.


Du bestemmer, om stubben skal stå tilbage, eller om den skal fjernes med en stubfræser. Efter stubfræsning kan der sås græs på stedet, så ethvert spor efter træet er væk. 


Træet saves i håndtérbare stykker eller efter ønskede mål. Fuldstændig bortskaffelse kan også tilbydes.


Øvrigt grenaffald kan flishugges.


Læs mere om topkapning

Kontakt Træfældningsmanden i dag

Vi er placeret centralt i jylland, men bilen kører langt på literen


Kontakt Træfældningsmanden

v/ Martin Benthin

Borupvej 2, 8751 Gedved

Har du brug for rådgivning?


Vi rådgiver gerne, hvis du har en udfordring, der mangler professionel sparring.


Hvis du står med et vildnis af buske og træer, der er vokset dig over hovedet, giver vi gerne et bud på en harmonisk løsning. Nogle gange kan det virke som den eneste løsning at jævne det hele med jorden, mens det andre gange giver god mening at bevare sunde træer, der med den rette omsorg kan genvinde fordums glans og livskraft.


Vi har ikke motorsavskløe, og vi finder ikke kun arbejdsglæde i at nedlægge store træer. Vi finder mest arbejdsglæde i at skabe harmoniske og sunde løsninger, som kan glæde mange år frem.


Mit firma er placeret i Gedved, og jeg løser træfældningsopgaver i det meste af Østjylland – specielt omkring Horsens, Skanderborg, Odder, Hedensted, Højbjerg, Beder og Aarhus hvor jeg har mange tilfredse kunder. Det er netop de tilfredse kunder, jeg lever af, og jeg udfører altid opgaverne til aftalt tid og pris.


Kontakt Træfældningsmanden
v/ Martin Benthin
Borupvej 2, 8751 Gedved
CVR: 29371768
Kontakt os
Share by: